Williamsburg er et nabolag i Brooklyn i New York City. Nabolaget grænser op til Greenpoint mod nord, Bedford-Stuyvesant til syd; Bushwick og East Williamsburg til øst, og til East River til vest. Ved folketællingen i 2020 havde nabolaget en befolkning på 151.308.[1] I slang kendes nabolaget som The WillieB, The Burg og Billyburg.
Siden slutningen af 1990'erne har Williamsburg oplevet en markant gentrificering karakteriseret ved opblomstring af kunst, kultur og natteliv.[2][3] Bydelen bebos af en række forskellige etniske grupper, herunder italienere, jøder, latinoer, polakker, puertorikanere og dominikanerne.
Nabolaget var en uafhængig by indtil 1855, da byen blev indlemmet i Brooklyn. Ved indlemmelsen ændrede byen navn fra Williamsburgh (med "h") til Williamsburg.[4]